Set & sket 2013

Klubmesterskab i P&T Lørdag d. 9. november

Der var Peter, Finn, Karsten, Uffe, Claus og Jeg - så i alt 6 deltagere hvilket må betegnes som fint.

Der blev fanget to fisk i alt :/ - Peter fangede en og jeg fangede en.
Begge vejede præcis 700 gram og da min var 1 cm længere end Peters (38 vs. 39 cm)  blev jeg så klubmester.

Derefter varmede Finn jo forloren skildpadde - hvilket var meget tiltrængt :)))

Under maden snakkede vi en del om - om det var for sent på året og om vi næste år skal flytte det frem til først i oktober eller lignende. Ydermere snakkede vi om, om vi skulle prøve Pinds Mølle.

Mvh
Steffen
















Foredrag i Grenå... - se aktivitetskalender

Djurslandsmesterskaberne i P&T

 

Så var tiden kommet hvor efterårs konkurrencen skulle afvikles.

Der mødte 3 op fra SFK, men de fik dog ingen fisk på land...

Resultatet kan ses herunder.

 

 

 

 

 

 

Årets udsætninger sammen med ØLF. og SFK
 
Udsætningerne foregår fra Giber åen til Skellerup å ved Knebel vig.
Der udsættes ialt af 1 års smolt 65000 stk. , yngel i alt 9600 stk ,
 ½ års kun i ØLF området.
Alle udsætnings steder er med udløb til Aarhus bugten og Kalø vig.
Vi deltog fra Egåen til Skellerup å, hvor vi udsatte ca 15000 stk smolt,
yngel var kun ca 1300 stk i to bække Balskov og Følle bæk.
De andre bække var efterhånden blevet selv producerende,

Med til udsætning var Ivar- Erling og Claus

 


Sankthans

Skt. Hans Aften Arrangementet 18 timers fisken - 1 aborre og
2 muslinger.

6 medlemmer valgte at dukke op til klubbens Skt. Hans Arrangement. Igen i år valgte vi at afholde det i Moesholm P&T.

Aftenen startede med en tre timers fiskekonkurrence med præmier til de tre største fisk (ørreder) og herefter var det muligt at grille medbragt mad samt nyde "bålet".

Som det fremgår af overskriften var det ikke nødvendigt at uddele nogle præmier i år - da der ikke blev fanget noget. Til gengæld var det rigtig flot fiskevejr.

De fremmødte diskuterede hvorvidt vi skulle prøve at ændre arrangementet næste år - således at det f.eks. blev en "familie-dag/arrangement" på et andet tidspunkt. Dette tages op i bestyrelsen.















REGNBUE ØRRED UDSLIP I GRENÅ HAVN!



Den 11 april undslap 25 Tons regnbueørreder fra et bur i Grenå havn. Så hvis man vil fange fisk, er det bare og tage til Grenå, kysten eller i kanalen!!



Påsken 2013 SÅ LYKKEDES DET!!!!!

Nu har foreningen 3 fiskekort til Kolindsund Kanalerne. Se mere på undersiden!!!

 

 

 

P&T konkurrence med Rønde og Ebeltoft
Godt 20 deltagere deltog i vores put and take tur.
Det var en kold fornøjelse og specielt fluefiskerne havde problemer med is i øjerne. De første 2 timer blev der kun fanget 1 fisk og alle troede at det var slut, men heldigvis kom der lige en hugperiode der kunne løfte humøret lidt. I alt blev der indvejet 11 fisk og de 8 af dem var fanget af juniorer. Dejligt.



Her følger resultatet:
Senior:
1 præmie. Henrik søballe (Rønde Sportsfiskerforening) 48cm. 1.5kg.
2. præmie. Ole Larsen (Grenå Sportsfiskerforening) 45cm. 1.1kg.

Junior:
1 præmie. Nicolai B. Thomsen (Grenå Sportsfiskerforening) 60cm. 3kg.
2 præmie. Mikkel Bartens (Grenå Sportsfiskerforening) 61cm. 2.9kg.
3 præmie. Johannes Thomsen (Rønde Sportsfiskerforening) 52cm. 1.8kg.
4 præmie. Niels J. Rasmussen (Grenå Sportsfiskerforening) 47cm. 1.4kg.
 

 


 

 

16-2-2013
SØNDERHOLM SØEN!!!!!!!!
Som flere nok har bemærket i dagspressen, har kommunen tidligere sat søen til salg.
Det er lykkedes kommunen at sælge søen, og vi havde også en forhåndsaftale med de nye ejere, som mente at vi sagtens kunne finde ud af et samarbejde om søen,
MEN- sådan skulle det ikke gå alligevel.........
De nye ejere ønsker ikke et samarbejde alligevel, så vores fiskeret i Sønderholmsøen er desværre derfor ophørt.

Men nu arbejder vi på et samarbejde med Grenå sportsfiskerforening om fiskeret i kolindsund kanalerne.
Mere herom følger.


Generalforsamling d. 30/1-2013

Fremmødte 7 personer.

1: Valg af dirigent: Erling Saabye

2:Formandens beretning: v. Finn Bak

Ved vores arrangementer møder der 4-6 medlemmer op, dette tal kunne godt ønskes lidt højere. Vi har afholdt: Sankthans, P&T konkurrence + Djurslandsmesterskaberne i Moesholm P&T. Sønderholm søen er jo blevet solgt, og trods talrige forsøg på at få fiskeretten igen, er det ikke lykkedes. Vi får ryddet færdigt op der oppe når vejret tillader det. Vi har fået nøgle til snedkerværkstedet ved vores klublokale igen, så der igen er mulighed for f.eks.net fremstilling. Carsten har fået ansvaret for denne. Vi arbejder på at få en aftale i hus med Grenå, om fiskeri i kanalerne for foreningens medlemmer. Mere herom senere på hjemmesiden.

Godkendt.                                   

3: Regnskab ved Lars Johan Villadsen: Godkendt – Hvis regnskabet ønskes, kan det rekvireres hos kasseren.

4: Kontingenter: Fortsætter uændret.

5: Indkommende foreslag: Kasseren foreslår ikke at indkøbe nye girokort, men fremover at lave netbetaling direkte til banken, og så lave et medlemskort, som udsendes med mail.- Foreslag godkendt.

6: Bestyrelses valg:

Formand: Finn Bak genvalgt for 1 år

Bestyrelsesmedlemmer: Claus Bak Mortensen og Lars Johan Villadsen genvalgt for 2 år.

Bestyrelsessuppleanter: Karl Peter Gårdsted og Erling Saabye genvalgt for 1 år.

Revisor: Ivar Sørensen valgt for 2 år.

Revisor suppleant: Erling Saabye valgt for 1 år.

7: Ørredfonden ved Ivar Sørensen:

Der har igen i 2012 været udsætning i samarbejde med ØLF. Der er mulighed for ekstra udsætning af ½ års fisk, med køb fra Ørredfonden – dette overvejes. Godkendt

8: Kaffe og kage; -)

                                                                                                                                                 Referent:

                                                                                                                                                 Lars Johan Villadsen

 

Pas på ved fiskevandet..!!!!!!




Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

20.10 | 00:21
Tips & Tricks har modtaget 2
29.05 | 15:18
Ørredfonden Kaløvig har modtaget 4
17.03 | 11:32
Aktivitets kalender har modtaget 6
28.08 | 12:17
Gratis fiskeri m.m har modtaget 5
Du kan lide denne side